Nyheder

Generalforsamling og foredrag af arkæolog Martin Pevón.

Tissø Vikingemarked holdt generalforsamling den 14. marts 2016. Se referatet under Foreningen/referater.

Efter generalforsamling holdt arkæolog Martin Pevón et meget interesant fordrag med titlen Guld og Grønne Skove.

Han fortalte om guldfund fra tiden før, under og efter vikingetiden. Selfølgelig om fundet af Tissøringen men også om mange andre guldfund i Danmark og også om guldgravning og guldfund i nyere tid fra sunkne skibe med masser af guldmønter ombord.

Nyheder 2015


Konkurrence om Tissøringen

Publiceret den 18/04-2015 af Henning Vingborg

Tissø Vikingemarked har udskrevet en konkurrence for 4. klasse i 96 skoler i Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse og Sorø kommuner. Konkurrencen gik ud på at skrive den bedste historie om Tissøfingen for at gøre Tissøringen mere kendt.

Konkurrencen blev vundet af  Julie Klarskov fra Hvilebjergskolen i Sørbymagle. Præmien er en tur til Nationalmuseet,, hvor klassen skal se den originale Tissøring.

Den vinde historie kan læses herunder.

 Offer ringen til Ase Guden Tyr. 
 
Jeg kan høre hvordan lærken synger op til himmelen, og hvordan agerhønsene går og tager hestebønnerne efter jeg har sået dem. Jeg går og tænker på dengang jeg boede over i England, hvor vikingerne fra Danmark kom og plyndrede min familie. Min mor blev vodtaget, ikke nok med det, min far blev dræbt og jeg blev træl.
 
Dengang var det mig der var velstående smed og havde trælle, og nu er det mig der er træl og bliver behandlet rigtigt dårligt og har det hårde arbejde. Nu er jeg i gang med at lære hvordan man sår korn, og jeg er også i gang med at lære at tale dansk – men det er lettere at forstå end at tale. Jeg sveder rigtig meget og får solen i øjnene. Jeg står tæt på smedens hus og drømmer mig tilbage til England.  
 
Jeg kan mærke vinden blæse og se, at der kommer en person gående ned af grusstien. Jeg kan høre, hvordan smeden højt siger ”god dag” og den fremmede går inden for. Jeg går langsomt hen til smeden og åbner døren på klem. Jeg kan høre smeden og den anden mand tale sammen.  På den måde finder jeg ud af, at den fremmede er stormand, meget rig og bestemmer meget. Jeg kan høre stormanden sige: ”vi bliver nød til at ofre til Ase guden Tyr, så han kan hjælpe os, når vi tager på togt.  Vi sender så mange mænd på togt, men næsten igen kommer hjem igen. Jeg har gemt en hel skat af guld, som min far, der nu er død, bragte med hjem fra et togt for lang tid siden. Nu får du guldet og så skal du lave en stor flot halskæde til Tyr. Jeg kommer og henter den når kornet er klar til at blive høstet.” Så går han sin vej.
 
Smeden står alene til bage og siger til sig selv ”jeg aner ikke hvordan man laver sådan en ring.” jeg tager mod til mig og forsigtigt åbner jeg døren og siger ”hvis du vil have det kan jeg hjælpe dig”. Han vil rigtigt gerne have min hjælp, mit hjerte springer et slag over så glad bliver jeg. Sammen får vi smedet den smukkeste ring, der er snoet sammen af fire tykke guldtråde, den vejer lige så meget som et krigssvær.
 
Da stormanden kommer tilbage bliver han helt vildt glad. Han holder en stor fest for hele vores landsby. Da vi har spist og drukket og danset spejler månen sig i søen og forsigtigt sænker vi ringen ned i Tissø som jo betyder Tyrs sø. Som tak for hjælpen bliver jeg en fri mand, men smeden og jeg er blevet så gode venner, at jeg vælger at blive hos ham. Det har været en dejlig fest og alle synes, det var en utrolig flot ring. 
Nu håber vi på at Tyr også synes det.
 
Da jeg ligger på mit soveskind hører jeg nogle mærkelige lyde. Selv om jeg er træt står jeg op og går ud. I begyndelsen kan jeg ikke se noget. Men pludselig skinner månen på to skikkelser, der sniger sig væk langt borte. Jeg indhenter dem spøger hvad de har gang i. De vil ikke fortælle noget, derfor tager jeg dem med tilbage til landsbyen. De vil stadig ikke sige noget, og derfor bestemmer stormanden at de skal hænges og begraves. 
 
I 1977, da en mand skulle pløje sin mark, opdager han pludselig en guldring, der sidder fast i ploven. Ringen vejer 1,8 kg og er lavet af fire tykke guldtråde. Jeg tror, at de to trælle, der blev hængt, har stjålet ringen op af Tissø og har gravet den ned på en mark, så de senere kunne hente den.  Man finder også de to skeletter.